Beskæmmende lov om produktionsskoler

Birgitte Josefsen (V), folketingskandidat og formand for danske produktionsskoler, bebrejder regeringen

HOBRO/ARDEN:En trist nyhed for navnlig de små produktionsskoler og de små kommuner. Sådan modtager lokale skoleledere og politikere budskabet om, at det nu bliver betragtelig dyrere for kommunerne at huse en produktionsskole. Også formanden for Foreningen af Produktionsskoler går på barrikaderne. Hun betegner lovændringen som "urimelig forskelsbehandling. Mindre kommuner må betale dyrt for produktionsskoletilbud". Desuden vil loven "true mindre produktionsskoler i udkantsområderne", siger Birgitte Josefsen. Tillige amtsrådsmedlem og netop udpeget som Venstres folketingskandidat i Hobrokredsen. Også politikere med særlig berøring til produktionsskoler - som folketingsmedlem Arne Toft (S) og borgmester H.C. Maarup (S) beklager i stærke vendinger lovændringen. Julefrokost-lov - En af de mest tåbelige lovændringer, jeg har hørt om. Jeg troede vitterligt, det var sket under Folketingets julefrokost, siger en hovedrystende H. C. Maarup, der forinden sad 17 år som forstander for Arden Erhvervsskole - en af de mindre produktionsskoler. Både produktionsskolen i Arden og til dels i Hobro gruer for, om hjemkommunerne i længden har lyst til at betale, hvad det koster. Lovændringen hæver nemlig gebyrerne - kommunernes betaling til staten - med 13.000 kroner for elever under 18 år og 23.000 kroner for elever over 18 år - til henholdsvis 29.000 og 49.000 kroner. Beløbet dækker betaling for en elev på årsbasis - en årselev. Som en yderligere streg i regningen mister hjemkommuner for produktionsskoler nu retten til modregne det tvungne statsgebyr på 388.000 kroner pr. skole - i elevbetalingen. Det kommunale grundtilskud til staten fik kommunerne pålagt af den tidligere regering i 2000. Dengang dog således, at kommunen samtidig kunne modregne skolepenge til eleverne i grundtilskuddet. Det svarede til, at de første 13 elever var gratis for værtskommunen. Den mulighed bortfalder nu - med tilbagevirkende kraft for 2004. Fremover skal skal en kommune med andre ord både betale stærkt forhøjede elevgebyrer til staten plus et engangsbeløb på 388.000 kroner pr. skole inden for kommunegrænsen. Rammer skævt Regeringen og Dansk Folkeparti erklærer med lovforslaget, at de på landsplan ønsker antallet af årselever sænket fra 7200 til 5700 årselever. - Men den nedgang kommer alle kommuner under ét til at betale for. Og beregninger viser, at de små kommuner, som i forvejen har få eller ingen uddannelsestilbud, bliver taberne, fordi de ikke længere kan trække grundtilskud fra. Omvendt tjener en kommune som Aalborg 700.000 kroner og København over en million kroner på loven, påpeger folketingsmedlem Arne Toft (S), der som tidligere formand for Det Skæve Danmark har et godt kendskab til produktionsskolernes vilkår. De tre partier bag lovændringen vil dirigere flere unge i retning af kompetencegivende uddannelser. - Men det er jo ofte elever med ringe selvværd, som søger erhvervsskolerne, fordi de ikke har andre muligheder, efter at den frie ungdomsuddannelse er væk og daghøjskolerne stærkt på vej til at forsvinde. Opgørelser fra Arden og Støvring viser, at 70 procent af eleverne tidligere har opgivet at fuldføre en ungdomsuddannelse på gymnasie, handelsskole eller teknisk skole, inden de søgte ind på erhvervsskole, argumenterer Arne Toft. - Regeringens holdning er beskæmmende. Alternativet er lediggang og kontanthjælp. Og det kan vel ikke være regeringens mål, spørger Birgitte Josefsen, formand for de danske produktionsskoler?