Beskæmmende

100 DAGE: I dag har Helle Thorning-Schmidt og hendes regering været ved magten i 100 dage, men det har ikke for alvor ændret noget i Danmark. Danmark er desværre stadig et land, der står stille. Det var vi med den gamle VK-regering i spidsen, og det er vi med Helle Thorning-Schmidt i spidsen. Danmark har brug for gennemgribende reformer og markante skattelettelser, men det kræver modige politikere ved magten - og det har vi desværre ikke. De få ændringer, Helle Thorning-Schmidt trods alt har fået gennemført, er små skridt i den forkerte retning: Lidt er der da sket - højere afgifter, flere regler, endnu flere penge til den offentlige sektor. Men ikke alene er det småjusteringer - det er småjusteringer i den helt forkerte retning. Vi står midt i en meget alvorlig økonomisk krise, og alligevel er det eneste, regeringen gør, at hæve afgifterne og øge de offentlige udgifter. Det er beskæmmende.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.