Støvring

Beskæmmende

1. januar holdt Anders Fogh Rasmussen den traditionelle nytårstale, udelukkende om den store katastrofe og de menneskelige omkostninger i den forbindelse. Godt, syntes jeg, og sikkert de fleste. Og så kom Fogh med en meget flot udtalelse om alle de millioner, Danmark ville give, og jeg rettede mig lidt i stolen på Danmarks vegne. Senere har medierne så fortalt, at det ikke var en ekstrabevilling, men blot en overførsel fra andre u-landsmidler. Dette er meget beskæmmende. Især at vores statsminister på den måde har forsøgt at pynte sig med lånte fjer. Han burde i stedet have udtalt, at man omprioriterede de i forvejen bevilgede u-landsmidler til den øjeblikkelige katastroe. Alt andet er uærligt. Birgit Skovmand Vibevej 8b, Støvring skovmand_lassen@mail.dk