Beskeden sejr til Ø. Brønderslev

Ø. BRØNDERSLEV: Med en beskeden sejr på 1-0 hjemme over Klokkerholm/Ørum fik Ø. Brønderslev Idrætsforenings serie 4 hold i fodbold skabt lidt afstand til bunden i deres række. Begge hold havde adskillige muligheder for at score men begge var også lige ineffektive. Blandt andet brændte Klokkerholm et straffespark. Det afgørende mål blev scoret af Allan Brix midt i 2. halvleg på et langskud der gik ind i bunden af mål helt ude ved stolpen. ØBI blev alvorligt svækket midt i kampen, hvor Thomas Larsen måtte på skadestuen med en flækket læbe. Herudover havde den normal arbejdsommme Christian Pedersen karantæne efter hans røde kort i den forrige kamp. ØBI mangler nu to kampe inden de kan gå på sommerferie. Ude mod Harken og hjemme mod Hjørring Frem. ØBI’ss træner Michael Olsson udtaler, at fire point i disse kampe vil stille holdet stærkt inden efterårets kampe. obj