Beslutningen er taget: Helle Madsen genopstiller ikke

Helle Madsen fra Venstre vil have mere tid til børn og barnebarn

Helle Madsen fra Venstre genopstiller ikke til kommunalvalget senere på året. Arkivfoto: Bente Poder

Helle Madsen fra Venstre genopstiller ikke til kommunalvalget senere på året. Arkivfoto: Bente Poder

HØRBY:Helle Madsen fra Venstre har været medlem af byrådet i Frederikshavn Kommune i 12 år.

Det gør hende til partiets mest erfarne politiker.

Beslutningen om at stoppe arbejdet i byrådet er sket uden dramatik, og Helle Madsen er helt afklaret.

- Nu har jeg været med i 12 år, og jeg vil gerne være lidt mere sammen med mine børn og mit barnebarn. Det glæder jeg mig til, siger Helle Madsen.

Sammen med sin mand driver hun en bagerbutik i Hørby - og derudover har hun brugt mindst 15 timer om ugen på lokalpolitik.

Selv om Helle Madsen er helt afklaret over at skulle sige farvel efter 12 år, kommer hun nok til at savne den indflydelse, hun har haft på mange sager.

Hun har blandt andet været medlem af socialudvalget og arbejdsmarkedsudvalget, og Helle Madsen har på den måde været med til at gøre en forskel. Især handicapområdet har haft hendes interesse.

Venstre i Frederikshavn Kommune har endnu ikke offentliggjort, hvem der skal afløse Helle Madsen i byrådet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.