Besøg af topholdet

} Der venter Jarl Ardens fodboldspillere i serie 3 en vanskelige opgave når holdet i eftermiddag tager imod rækkens tophold Fjorden IF. Efter at have været hårdt ramt af afbud i den seneste kamp mod Randers KFUM kan træner Henrik Andersen næsten råde over samtlige spillere. Christoffer Frederiksen må dog stadig sidde på bænken, da han endnu ikke er blevet sin fiberskade kvit. Træner Henrik Andersen ser frem til kampen. -Fjorden er et fysisk stærkt mandskab har jeg fået oplyst, men ellers har vi ikke det store kendskab til gæsterne, der har vundet sin tre første kampe siger træner Henrik Andersen. Ikke alene har Fjorden vundet sine tre seneste kampe. Hidtil har forsvaret også holdt modstanderne væk fra scoringer.