EMNER

Besøg giver overblik

EU:Hver eneste uge gæster mange besøgende Europa-Parlamentet. Det er alle mulige grupper, fra skoleklasser til foreninger, store som små, der som en del af deres tur til Bruxelles eller Strasbourg besøger Europa-Parlamentet, Kommissionen, NATO m.v. for ved selvsyn at få et indstryk af arbejdet og institutionerne i EU og NATO. Foruden besøgsgrupper har jeg dagligt besøg af delegationer og enkeltpersoner, der udøver lobbyisme for deres holdninger - det være sig miljø, dyrevelfærd, menneskerettigheder osv. og det er både nationale som europæiske organisationer og sammenslutninger. Under den seneste plenarsamling i Strasbourg havde jeg den glæde at få besøg af en gruppe af NORDJYSKE's læsere, en tur udbudt blandt NORDJYSKE's mange rejsetilbud til læserne. Alle gæster er velkomne, men det er naturligvis en særlig glæde at modtage nordjyder. Gruppen mødte Freddy Blak, Christian Rovsing og undertegnede i løbet af deres ophold i Europa-Parlamentet. Freddy og jeg gav et fælles indlæg, hvor vi fortalte om politiske sager, vi har gennemført i fællesskab, hvor det administrative kaos i Direktoratet for FødevareErhverv under den tidligere fødevareminister Ritt Bjerregaard, var den absolut største sag. Det drejede sig om manglende sagsbehandling og udbetaling af eksportstøtte i op til fem år, og det lykkedes os at få den danske praksis normaliseret. Under besøget fik nordjyderne også lejlighed til at overvære afstemningen i plenarsalen klokken 12 samt en rundvisning i Parlamentet. Et besøg i Europa-Parlamantet giver deltagerne et bedre overblik over EU og EU's arbejdsform, og jeg får mange positive tilbagemeldinger fra personer, som synes de har fået stort udbytte af et besøg i Parlamentet. Ugen bød også på et andet besøg, et besøg med en meget alvorlig baggrund. Det var en gruppe tidligere Thule-arbejdere, nogle med ægtefæller, en del enker og et enkelt par med en pige i kørestol. Thule-arbejderne havde indgivet en klage over den danske regering og ønskede, at Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender skulle lægge pres på den danske regering for at få alle sundhedsmæssige forhold belyst i forlængelse af deres oprydning efter et nedstyrtet amerikansk B52-bombefly i 1968 lastet med brintbomber. Thule-arbejderne har ganske vist fået hver en godtgørelse på 50.000 kroner efter en høring i København i 1995. Den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen gjorde meget ud af at præcisere, at der ikke var tale om erstatning idet den danske regering ikke havde noget ansvar for Thule-arbejdernes sundhedstilstand. Fremlæggelsen i udvalget handlede udelukkende om den sundhedsmæssige side. Flystyrtet skete i 1968, to dage inden et folketingsvalg, hvor vi fortsat levede under den kolde krig, og NATO døgnet rundt havde bombefly i luften for at sikre os mod raketter, fra det daværende Sovjetunionen, der var rettet mod Vesteuropa og USA. Thule-arbejderne har siden kritiseret de danske myndigheder for at have tilbageholdt oplysninger om en mulig bestråling, der gav kromosomfejl. Efter en alvorlig debat konkluderede udvalgets formand og bad Kommissionen indhente oplysninger fra den danske regering om de sundhedsmæssige forhold, der endnu ikke er klarlagt. Derefter vil udvalget udnævne en ordfører og skrive en betænkning om sagen.