Akvakultur

Besøg på et moderne dambrug

HOBRO:Hver onsdag formiddag hele sommeren er der nu mulighed for at besøge et moderne dambrug i et utrolig natursmukt område. Det er Kongsvad Dambrug, der ligger lige der hvor Glenstrup Sø bliver til Skals Å, og hvor tusinder af fisk vokser op. Besøget på Kongsvad Dambrug er et af de over 200 fortælle-arrangmenter, der hver uge til og med uge 33 gennemføres i hele Ferielandet Mariager Fjord. På Kongsvad Dambrug er det fiskemesteren selv, der viser rundt, ligesom han helt sikkert er parat med en god opskrift på, hvordan en frisk ørred bedst tilberedes på grillen. Arrangementet starter kl. 10.00. I folderen ”Ferielandet Mariager Fjord”, kan man læse om alle sommeren fortællearrangementer. Folderen fås på de lokale Turistkontorer.