Besøg på hjortefarm

Vrensted Pensionistforening tager onsdag eftermiddag, 30. april, på udflugt til Rævhede Hjortefarm og Aabybro Mejeri. Der skal ske tilmelding til bestyrelsen senest mandag. LØKKEN Åbent hus i golfklubben Løkken Golfklub har i eftermiddag åbent hus. Alle interesserede indbydes til at besøge golfbanen. Der er mulighed for selv at prøve at slå til bolden under vejledning af klubbens træner, Brian Lindhardt. Der er en puttekonkurrence om rødvin. Klubbens 18-huls bane bliver også fremvist, og Løkken Golfklub er vært ved forfriskninger. VRÅ Årsmøde i badmintonklub Vrå Badmintonklub holder generalforsamling tirsdag aften, 29. april. Mødet holdes i Vrå-Hallen. VITTRUP Standerhejsning Vittrup Ungdoms- og Idrætsforening indbyder til standerhejsning på Vittrup Stadion i morgen eftermiddag. Efter træningen er foreningen vært ved et let traktement. VRÅ Pakkefest Pensionistforeningen for Vrå og Omegn holder tirsdag eftermiddag, 29. april, sit sidste møde i Vrå-Hallen i denne sæson, og traditionen tro skal der være pakkefest. Medlemmerne medbringer pakker til en værdi af ca. 20 kr., som bortauktioneres til fordel for foreningens udflugter. VRENSTED Årsmøde i grænseforening Grænseforeningen Løkken-Vrå Vest holder generalforsamling i Vrensted Forsamlingshus mandag aften 28. april. Efter kaffebordet orienterer foreningskonsulent Claus Jørn Jensen om arbejdet i Grænseforeningens lokalforeninger. Alle er velkomne. LØKKEN Årsmøde i Super Brugsen Super Brugsen i Løkken holder generalforsamling tirsdag aften, 29. april i brugsen. På valg til bestyrelsen er Mogens Christensen, Villy Mikkelsen, Hanne Frøstrup og Kaj Larsen. Efter generalforsamlingen er der underholdning. VRÅ Årsmøde i Folkeuniversitetet Løkken-Vrå Folkeuniversitet holder repræsentantskabsmøde på Vrå Bibliotek tirsdag aften, 29. april. Alle interesserede er velkomne.