Besøgsven nr 13.000 er bare 21 år

Ældre Sagen i Hobro glæder sig over, at ung kvinde ønsker at gøre en forskel for ældre.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

HOBRO:Da Ældre Sagen i Danmark for nylig rundede frivillig nummer 13.000, var det ikke den klassiske type, en kvinde på godt 70 år, der havde meldt sig under fanerne, men derimod en 21-årig kvinde, Regina Sommer Kristiansen fra Hobro, skriver NORDJYSKE Stiftstidende lørdag.

Og Regina Sommer er en del af en tendens.
Organisationen oplever nemlig i disse år en støt stigende interesse blandt unge for at tage en tørn som frivillig.
Lysten til at blive besøgsven opstod hos Regina Sommer Kristiansen, da det gik op for hende, hvor udbredt ensomhed i grunden er blandt ældre.
Siden hun i sommer blev handelsstudent, har hun arbejdet i Mariagerfjord Kommunes hjemmepleje i Hobroområdet.

Alene hele dagen

- I mit arbejde møder jeg mange ældre, der sidder alene hele dagen. Den eneste kontakt de har, er når hjemmeplejen kommer på besøg.

- Jeg oplever, at de ældre har stort behov for at tale med et andet menneske, og det behov vil jeg gerne imødekomme.

Koordinator af Ældre Sagens besøgstjeneste i Hobro, Grethe Mikkelsen, glæder sig over at have fået en besøgsven på bare 21 år.

- Det er godt med nye unge kræfter, og dejligt, når mennesker kan mødes på tværs af generationer, synes Grethe Mikkelsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
40.000 kunder uden strøm - beboere hørte stort brag
Luk