Halvrimmen

Besøgsvennen får nu selv besøg

HALVRIMMEN:Røde Kors" Besøgstjeneste har eksisteret siden 1980, og Misse Simonsen var i sin tid med til at oprette Besøgstjenesten, fordi hun gerne ville have noget at rive i. Tidligere have hun dagplejebørn derhjemme, men efter en sygdomsperiode mente hun ikke længere, hun magtede at passede børnene. Misse var på det tidspunkt med i Røde Kors" bestyrelse, og fik derigennem idéen til at starte en besøgstjeneste. I august måned i 1980 indrykkede hun en annonce i lokalavisen, hvor hun søgte besøgsvenner og mennesker, der trængte til selskab. Ti mennesker meldte sig som besøgsvenner, og Misse fik organiseret det, så hver besøgsven havde en eller to personer, de kom for at snakke med. Det viste sig hurtigt, at behovet for besøgstjenesten var stort, så Misse havde en overgang tre steder, hun kom på besøg en gang om ugen. Efter et par år, måtte hun overgive lederposten til en anden på grund af sygdom, men hun fortsatte som besøgsven hel frem til 1995. Nu har hun så selv fået brug for en besøgsven og får besøg af Inger Olesen en gang om ugen.