EMNER

Besparelse?

PRIVATISERING:Venstre har travlt med at ville privatisere alt muligt under påskud af, at der er mange penge at spare ved forslagenes gennemførelse. Foreløbig kan man konstatere, at privatiseringen af sundhedsvæsenet har kostet samfundet, navnlig de skatteydere uden skattelettelser, rigtig mange penge. Helt præcist en milliard kr. Hvornår ser vi forslaget om at privatisere landbruget, så samfundet kan spare 20-30 milliarder kroner. Om året! Men jeg tror ikke, vi ser det fremsat. Bidraget fra landbruget til Venstres partikasse er alt for stort til, at Venstre vil undvære det.