Hjørring

Besparelser til børnene

[/20 con rød]Besparelser vil betyde mindre tid til de nye læreplaner

HJØRRING:Hjørring Kommunes børne- og undervisningsudvalg har nu fundet de områder, hvor man vil spare de 9,5 mio. kr., som man er blevet pålagt at spare på næste års budget. Besparelserne vil ramme børneområdet bredt, og der vil ske serviceforreingelser. Det siger formanden for udvalget, Else Købstrup (V). - Vores område kører så strikt, fordi vi hele tiden følger både kvalitet og økonomi meget nøje og styrer efter det. Derfor skærer vi automatisk i serviceniveauet, når vi skærer i økonomien. Det er hårdt, for det er ene mennesker, vi har med at gøre, siger udvalgsformanden, som beklager mange af besparelserne. - De er nødvendige, for 9,5 mio. kr. er mange penge. Besparelserne vil blandt andet ramme hele daginstitutionsområdet, hvor der skal spares 2,2 stilling væk. Den største enkeltbesparelse bliver på skoleområdet, hvor udvalget har fundet 1,6 mio. kr. ved at ændre på skolernes basistildeing, så flertallet i fremtiden får 800 timer færre om året. Kun Hjørring Ny 10. vil få flere timer. Selvom der har skullet tages beslutning om mange nedskæringer, så har børne- og undervisningsudvalgets medlemmer alligevel fundet plads til en udvidelse, idet man foreslår, at man opretter en fritidsordning for elever med DAMP. Den blev oprettet og nedlagt igen kort tid efter i forbindelse med sidste års bugdetlægning. Men nu foreslår udvalget, at der oprettes en skolefritidsordning for DAMP-børn på Bagterpskolen. - Vi kan se nu, at der er et behov for fire børn, siger Else Købstrup. Det koster 368.000 kr. at oprette det nye tilbud.