Ledelse

Bestyrelse afviser ansvar

Den tidligere bestyrelse i hedengangne Løkken Sparekasse vil ikke forhandle med garanterne.

Arkivfoto

Arkivfoto

De 1500 garanter i Foreningen GarantLøkken har stævnet bestyrelsesmedlemmerne i den nu sammenbrudte Løkken Sparekasse personligt for at være ansvarlige for deres samlede tab på 150 mio. kr., som de vil have dækket. De gamle bestyrelsesmedlemmer vil dog ikke forhandle med garanternes advokater om at indgå forlig i sagen, forklarer tidligere bestyrelsesmedlem Knud Rødbro. - Et forlig koster jo penge, og vi er ikke interesserede i at indgå forlig. Det forudsætter jo, at man ved, hvad man har gjort forkert. Og vi mener ikke at have gjort noget forkert, forklarer Knud Rødbro.