Bestyrelse på plads i Midtmors Sport
Tidligere næstformand bliver formand
Opdateret kl. 10:35
Ø. Jølby: Ved generalforsamlingen tilbage i april i Midtmors sport valgte den mangeårige Carsten Sørensen at trække sig tilbage. Det lykkedes ikke dengang at finde hans afløser, men nu er bestyrelsen på plads.
På den ekstraordinære generalforsamling forleden blev Thomas Sandal Hansen valgt ind i bestyrelsen. Efter i en periode at have boet i Aarhus-området er han vendt hjem til Mors og har bosat sig i Solbjerg med sin familie. Han arbejder til daglig i Danske Bank Thisted og har rødder i både Morsø HK og Nordvestmors BK.
Ny formand for Midtmors Sport bliver den tidligere næstformand Per Haaning, mens Ole Sandal afløser Per på næstformandsposten. Jens Erik Majgaard fortsætter som kasserer, og Lene Søndergaard som sekretær i den fem mand store bestyrelse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.