Bestyrerpar klar til anden omgang

Aksel og Marianne Kristensen er efter 10 års pause tilbage ved Museet Martinus' Barndomshjem

SINDAL:Sindals berømte søn Martinus gik ind for genbrug, og det samme gør fonden bag museet for hans barndomshjem. For når der her fra starten af maj måned igen er åbent i museet, så er det slet ikke nye ansigter, der tager imod gæster, selv om bestyreren gennem de sidste 10 år Jan Marsfeldt er stoppet. - Jeg fik en henvendelse om jeg havde lyst til at vende tilbage, og efter at have tænkt lidt over det, så sagde vi ja. Det ku' være lidt sjovt at komme igen, siger Aksel Kristensen, som i går søndag indledte 2. halvleg af den del af hvervet, der drejer sig om at holde åbent i museet. Marianne og Aksel Kristensen flyttede den 1. februar tilbage til det hus på bakken over Martinus' Barndomshjem på Ulstedbovej, som de forlod i 1995. - Dengang trængte vi til at prøve noget andet, tilføjer Aksel Kristensen. Parret flyttede dengang til Vrå, men han beskæftigede sig stadig med Martinus' tanker, for som han siger: - De er gået i rygmarven. Aksel Kristensen er i den mellemliggende periode gå-et på efterløn, så nu har han mere tid til at passe museet og udenomsarealet samt ikke mindst tage imod gæster, som gerne vil besøge museet udenfor åbningstiden. - Der har allerede været en del. Også skoleklasser og foreninger, indføjer Marianne Kristensen, som i øjeblikket tjener til husholdningen med et vikarjob på Hjerneskadecentret. En ophold på Thule-basen i 1982 vakte Aksel Kristensens interesse for Martinus. Her mødte han en fyr, der havde to Martinus-værker med, og efter hjemkomsten gik det næste halve års tid på at gennempløje alt. - Marianne mente nok jeg havde fået et anfald af polarkuller, tilføjer han lunt. Dengang boede de i Silkeborg, men da hun et par år senere fik arbejde på amtssygehuset i Nykøbing Sjælland, foregik en del af begges fritid på Klint - et Martinus Undervisningscenter. Her fik de det første tilbud om at blive museumsbestyrer. Nu bliver de i Vendsyssel.