EMNER

Besynderligt

S-SF-REAKTION:Den flittige læserbrevsskribent Carl Frede Haugaard har (8.3.) fået den besynderlige idé, at jeg (som journalist) burde have redegjort for SFs principprogram i mit læserbrev (4.3.). Nu har jeg ingen ambitioner om at redegøre for S'Fs principprogrammer og slet ikke på C.F.H's opfordring, men jeg kan da henvise interesserede til SF's hjemmeside, hvor principprogrammet kan læses. I flg. C.F.H. er det rendyrket socialisme, uha-dada, meget overraskende. SF er en forkortelsen af Socialistisk Folkeparti, så lur mig, om ikke de har nogle socialister blandt medlemmerne. Et af de mange steder, C.F.H. går galt i byen er, at han bruger socialisme som et skældsord og mener, at alt, der ikke er liberalt eller konservativt, ender, som det var i Sovjetunionen. Her kan vi jo berolige C.F.H. og hans ligesindede med, at både SF og Enhedslisten klart og tydeligt taler om en helt anden vej, hvilket man erfarer, hvis man sætter sig ind i de to partiers historie. Men som jeg skrev i mit Synspunkt (25.2.), så får vi stadig ikke socialisme og SF's principprogram danner stadig ikke regeringsgrundlag. Tværtimod tager S og SFs plan "Fair Forandring" udgangspunkt i den samfundsmodel, vi har og de aktuelle problemer, vi står overfor. "Fair Forandring" indeholder rigtigt mange gode elementer, men socialisme er det i hvert fald ikke.

Forsiden