Betænkelig indblanding

Det er et besynderligt skue, hver gang Danmarks forsvarsminister Søren Gade skønt repræsenterende Danmarks liberale parti toner frem på skærmen og på selvfølgelig vis beskriver og forsvarer danske soldaters krigsførelse i et fjernt og fremmed land.

Islam 9. marts 2007 19:34

Der kan i høj grad være grund til at spørge, hvorfor dansk militær skal føre krig i Afghanistan. Vestmagterne, NATO, USA bistået af bl.a. dansk militær huserer i det fjerne muslimske land og bekæmper landets egne borgere. Den fungerende afghanske regering er udelukkende resultat af nævnte magters tilstedeværelse og har kun mulighed for at virke, så længe den støttes af disse. Først gjorde Storbritannien i kolonitidens dage forsøg på at europæisere landet, siden ville Sovjetunionen påtvinge landet socialisme, og nu vil USA og NATO – under påskud af at ville bekæmpe islamistisk terror og opiumsproduktion – påtvinge Afghanistan en vestlig form for styre med skin af demokrati. I bedste fald er der tale om en karikatur af demokrati, ikke mindst fordi det indføres som noget påtvunget. Der er i høj grad grund til at spørge, med hvilken ret, disse fremmede magter gør det. Alle de fremmede magter – inklusive danske styrker – har tilladt sig at slå sig ned i Afghanistan og dér med kraftig militær indsats bekæmpe landets egne borgere. Under Anden Verdenskrig besatte det tyske militær Danmark. Selv om vi ikke var tilfredse med tyskernes tilstedeværelse, og selv om vi gjorde små forsøg på at bekæmpe dem, var vi dog aldrig udsat for, at tyskerne i egentlig forstand bekæmpede danskere. Men i øjeblikket befinder der sig danske soldater i Afghanistan, som fører regulær krig mod dette lands retmæssige borgere. Det synes yderst uheldigt, at NATO eller forskellige landes militær tillader sig at blande sig i Afghanistans indre politiske anliggender. Taliban-bevægelsen er den gruppe i landet, som har den største magt og indflydelse. Man kan sympatisere med dem eller ej, men deres magt og indflydelse er mindst lige så reel og lovlig, som kommunismen var det i Sovjetunionens dage. Taliban betyder dem, der studerer Koranen, og blev som en militant islamisk bevægelse oprettet i 1994. Den har som sit formål at skabe fred i Afghanistan og indføre en islamisk stat med en islamisk lov, dvs., at det er den nationale shura (råd), der skal styre landet. Demokratiske valg er ikke på Talibans program. Efter få år fik de magten omkring byen Kandahar og i hele den sydvestlige del af Afghanistan; ja efterhånden kom de ni tiendedele af landet under Talibans kontrol, herunder hovedstaden Kabul. Andre islamiske bevægelser og partier er ikke enige med Taliban’erne om, hvordan landet skal styres. Men det er Taliban, der har tilkæmpet sig magten; det er altså et indre afghansk anliggende, som ingen fremmed magt kan tillade sig at blande sig i. Frem til i dag er der ført indædte krige mellem disse islamiske grupperinger, hvoraf visse har indført demokratilignende styre; men det har alene kunnet fungere under amerikansk eller europæisk bevågenhed. Det vil altså sige, at så snart disse vestlige magter ikke længere beskyttede de demokratiske bevægelser og trak i trådene, faldt demokratiet fra hinanden. Man behøver ikke at spørge hvorfor. Demokrati i et muslimsk land som Afghanistan vil altid være et fremmedlegeme. Enten det er Taliban eller andre grupper i landet, har ingen af dem ønske om at indføre demokrati. For som nævnt er demokrati ikke på Talibans program eller på programmet hos andre muslimske grupper. Afghanistan er en islamisk stat, styret efter islamisk lov. På trods af periodisk indblanding udefra har islamisk lov formodentlig været gældende gennem al islamisk tid. Med mindre landets egne borgere selv vil det, synes det derfor hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt for andre at lave om på dette. Selv om Afghanistan anses for at være arnested for den islamiske terrorisme, og selv om landet i for høj grad ernærer sig ved fremstilling af heroin, som afsættes til finansiering af terrorvirksomhed, kan dette ikke tillade USA, NATO og slet ikke Danmark militært at slå sig ned i landet og bekrige landets borgere. Enten det er opiumsdyrkningen i Afghanistan eller fremstilling af kokain i Columbia, må der være hæderlige måder at bekæmpe dette skadelige uvæsen på. Man kunne eksempelvis yde landet bønder støtte til at dyrke andre afgrøder end opiumsvalmuer. I stedet for at føre krig i et islamisk land, burde man i stedet bruge de enorme økonomiske ressourcer på at slå ned på de steder, hvor produkterne afsættes. Her må alle lande stå sammen, men først og fremmest sætte ind inden for sine egne grænser. Det må USA gøre, og det må Danmark gøre.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...