Sygdomme

Betænkelig ved vaccine

Foto: Niels Meredin

Foto: Niels Meredin

NILS LAUGE JOHANNESEN, formand for lægerne i Nordjylland: - Personligt har jeg ikke tænkt mig at tage imod vaccinen. Jeg bliver altid lidt betænkelig, når medicinalfirmaer fralægger sig ethvert ansvar for et produkt, som det er tilfældet med influenza A-vaccinen. Regeringen har fået lov til at købe den ved lovning om, at den også bliver taget i brug. Men vaccinen er jo ny, og man kender ikke helt nøjagtigt alle sider af den, siger han. Ifølge lægeformanden synes indholdet af influenza A-vaccinen at være ret identisk med vaccinen mod almindelig influenza. Her er bivirkningerne sjældne, men den nye vaccine er stadig relativ uprøvet. Nils Lauge Johannesen bliver dog heller ikke normalt vaccineret mod influenza og mener heller ikke, der er behov for det i den nuværende situation. - Det hele er meget opkørt og mere en medieinfluenza end en virkelig farlig influenza. For det første er jeg fra før årgang 57, og man mener jo, at influenza A rammer unge hårdere. For det andet tror jeg på, at jeg har så meget immunstof i mig, at jeg nok skal komme let igennem det, hvis jeg skulle blive ramt af influenza A, siger Nils Lauge Johannesen.