Videregående uddannelser

Betænkeligt at afskaffe kvote 2

Endnu en årgang studenter er udklækket, og mange anvender den første tid til at overveje, hvor og hvordan de næste år af deres ungdom skal tilbringes, og i den forbindelse er det naturligt, at mange af landets højere læreanstalter bliver studeret. Samtidig har mange unge, som de tidligere år har søgt og fået afslag på en videregående uddannelse, endnu en gang reflekteret over om det samme studium eller måske et andet skal forsøges. Over 10.000 unge har i den forløbne uge modtaget brev om, at de ikke er optaget på ønskestudiet. Udvælgelse af ansøgerne sker i dag på to måder. Enten har man været god til at reproducere gymnasiets eller hf"s viden, været god til at gå til eksamen og på den måde fået et så højt karaktergennemsnit, at man er blevet optaget via kvote 1. Eller man har efter sin eksamen høstet erfaringer på en række andre livsområder som rejse, praktisk arbejde, højskoleophold etc. – og på den måde samlet point sammen til den såkaldte kvote 2. Indtil nu har denne kvote åbnet op for, at ansøgere med manglende karaktergennemsnit alligevel via dokumentation af studieegnede kompetencer har haft mulighed for at komme ind på deres ønskestudium. Videnskabsminister Helge Sander foreslår nu, at kvote 2 afskaffes fuldstændigt, således at det rene karaktergennemsnit fremover bliver eneste parameter for adgang til videregående uddannelser. Der er grund til at udtrykke store betænkeligheder ved konsekvenserne af dette forslag og ved den tænkning, der ligger bag. For det første må der udtrykkes skepsis over for et uddannelsessystem, der mere og mere er præget af kvantitative tankegange om at alt kan måles og opstilles i kategorier (tendenserne ses bl.a. i offentliggørelsen af såvel folkeskolers – som gymnasiers karaktergennemsnit på nettet). En række veldokumenterede undersøgelser peger på svagheder ved mange af de måder, disse karakterer dokumenteres på, og der er p.t. en række alternative forsøg i gang på at etablere mere nuancerede evalueringsformer. For det andet må det være en gevinst for ethvert studiemiljø, at dette også rummer studerende, som har andre kvalifikationer, modenhed/livserfaring og en anden (og ofte højere) motivation end de studerende, der har fulgt den gængse uddannelsesvej. I et samfund, hvor der er stigende efterspørgsel efter kompetencer – den personlige fortolkning af de kvalifikationer, der er erhvervet i det formelle uddannelsessystem – er det vitalt med et rummeligt syn på, hvordan studieegnethed dannes. En kvote 2-kompetence kan typisk bestå af et udlandsophold – evt med erhvervsarbejde - (i hvilken grad tilbyder ungdomsuddannelserne indsigt i fremmede kulturer?), et højskoleophold ( i hvilket omfang udvikler ungdomsuddannelserne demokratiforståelse og relationskompetence?) og et erhvervsarbejde (i hvilken grad giver ungdomsuddannelserne mulighed for eksempelvis at danne arbejdsfællesskaber med mennesker fra helt andre livssammenhænge?) Via kvote 2 gives der mulighed for de mennesker, som lærer på en anden måde end gennem traditionel uddannelsestænkning med entydige og problematiske vurderingskategorier. Det er muligt, at den levnedsbeskrivelse, der er en del af kvote 2, bør ledsages af en personlig samtale, hvor der optimalt set kan skabes et mere dækkende billede af ansøgerens potentiale og motivation i forhold til det konkrete studium. Den livserfaring, der opnås ved i en periode selvstændigt at definere og vælge eget livsindhold, bør også være et vitalt optagelsesparameter for de uddannelser, hvor mødet mellem mennesker er et kerneområde. Et uddannelsessystem, der kun reguleres af markedsmekanismer, konkurrence og målelige resultater og ikke giver plads til arbejdsrum upåvirket af udbud og efterspørgsel, vil næppe være egnet til at tackle den kompleksitet og uforudsigelighed, som vores levevilkår er undergivet. Sten Pedersen, Rebildparken 69, Aalborg Øst, er forstander ved Sundhedshøjskolen Diget, Hvideklitvej, Aalbæk. E-mail: 69@mail1.stofanet.dk

Breaking
Bomberyddere tilkaldt efter brag i Aalborg
Luk