Gymnasiale uddannelser

Betaget af musikkens kraft

- At skrive sange er at blotte sig, og det skal komme fra hjertet. Lytterne kan græde og blive ramt. Det giver en form for ydmyghed.

Lad mig indrømme det straks. Sangerinden Randi Laubek er lige så dejlig i virkeligheden, som på de i forvejen tilsendte pressebilleder. De mørke mandelformede øjne, det hvedefarvede lyse hår, og så er hun ganske ligetil. Både lattermild og eftertænksom nærværende, når du spørger til, hvordan musikken på hendes fjerde album, "Figures Of Eight", blev til. Så ret hurtigt opgiver hun tunsandwichen, som hun troede, hun kunne nå, inden vores interviewaftale på Café Klostertorvet i Aalborg på hendes promotiontur rundt i det nordjyske. For at koncentrere sig om det, som altid har fyldt i hendes liv - musikken. - Når jeg komponer og skriver, foregår det altid på guitar. Jeg har spillet guitar, siden jeg var otte år. Det er mit redskab. Jeg kender den godt. Ved klaveret bliver det bøvlet. Jeg tænker for meget over, hvor jeg nu skal hen, når jeg sidder ved klaveret, griner Randi Laubek. De 10 numre er alle bygget op omkring Laubeks eget guitarspil eller optaget live i studiet. Randi Laubek er gået efter det enkle og her har lydredigeringsprogrammet Pro Tools været lidt af en åbenbaring. Når et grundspor - en sang kun med akustisk guitar - var klar, drog Laubek afsted med optagelsen og fik sine musikere - eksempelvis multiinstrumentalisten Gustav Ljunggren til at lægge mandolin eller bas på. - Det gav en stor frihed. Jeg kunne komponere og indspille klokken to om natten, hvis det var der inspiration var. Prøve ting af uden at det kostede dyr studietid, forklarer den 32-årige sangerinde. Og bagefter sad hun selv og redigerede og fandt den lyd frem, hun gerne ville have. Lydteknikeren forvandlede bagefter Laubeks "børnehaveklasseudgave" til det færdige værk, og selv om han indimelllem tog sig til hovedet "lykkedes ret mange ting, selv om jeg aldrig vil kunne finde på at tilbyde et kursus i Pro Tolls". I forhold til Laubeks to tidligere albums, "Almost Gracefully" (2000) og "The Weeding of All Things" (2003), hvor der blev arbejde meget med at gøre lyden ekstrem lækker, er numrene her indspillet, når den rigtige historie og den rette stemning var der. - Der blev spillet løs og redigeret løs. Det hele blev meget workshop-agtig, men først skabte jeg sangens univers, fandt frem til den stemning og den fortælling, jeg gerne ville have frem. Målet var at gøre det enkelt, at nå helt ned til sagens kerne Inspirationen til sit sangskriveri finder Laubek i næsten alt, som hun oplever. En følelse, noget hun ser, en historie, nogle ord, en personlig oplevelse. - Jeg dyrker en følelse for at skabe en fortælling, og det behøver ikke at være selvoplevet. Jeg kan godt skrive om en skilsmisse uden selv at være på vej ud af et parforhold. Jeg forsøger at ramme en følelse, som vi alle sammen har, med en lille fortælling. Hun har altid synget på engelsk, på vrøvleengelsk, da hun var yngre. - Det er det sprog, som kommer tættest på musikken, og det er svært at være lige så ekspressiv på dansk. Dansk er også hårdere at synge på - jo, nordjysk har en blød tone, ligesom svensk. Så måske skulle jeg synge dialekt ligesom Hausgaard, så skal jeg bare have lært nogle vitser, griner hun. Det nye album er af anmeldere blevet kaldt en afdæmpet, vemodig og mangetydig skildring af et kvindeunivers. Selv opfatter hun sit publikum som blandet, men måske er det "pigerne, der slæber drengene med". Randi har ikke selv en erklæret favorit på skiven, men i lang tid var nummeret "Moon Soul" blandt yndlingssangene og var også tæt på at give titel til cd'en. - "Moon Soul" handler om ensomhed. Måske mest når du er ung, hvor du går og håber på, at der kommer nogen og redder dig. Det handler om vores evindelige stræben efter at blive set og anerkendt. Det bliver tillagt så stor værdi at blive set, og vi kan jo ikke allesammen være i fjernsyn hele tiden. På den måde handler den også om den grundlæggende ensomhedsfølelse i vort samfund. Den lyshårede sangerinde er født og opvokset i Voersaa med udsigt fra pigeværelset ud over Kattegat. Hun tegnede, var vild med heste og så sang hun. - Mine forældre har fortalt, at jeg tidligt elskede at synge 15 minutter lange hjemmelavede sange. Jeg har altid syntes, at det var helt vildt dejligt at synge og lave musik. At fortælle en historie. Det, at du kan bevæge andre. Det skal komme fra hjertet. Men det er også derfor, at det har så stor en kraft. Hun skrev selv sin første sang "War", da hun var 12 år. En dramatisk historie om en pige, hvis mor var død, og far var i krig og alle soldaterne overså hende. Som 16-årig begynde Randi på musiksproglig linje på Dronninglund Gymnasium og fik her musiklæreren Kim Roos, som var den første der gav hende fornemmelse af, at hun sang bedre end de fleste og fik hende til at tro på sit talent. Hun fik prøvet stemmen af i forskellige gymnasiebands og debutterede som teenager på torvet i Sæby i bandet "De dybfrosne Rejer" med Billy Joel og Bryan Adams- kopier. - Jeg kan stadig undre mig dybt over navnet - "De Dybfrosne Rejer"?. Hvorfor hed bandet det, men de var faktisk ret gode. Tidligt viste Randi Laubek, at hun ville til København for at blive en del af musikmiljøet og hun arbejdede "meget målrettet" og "ville allerede været taget afsted i 1. g". - Jeg flyttede, da jeg var 18 år til Falkonergårdens Gymnasium og tog det sidste år her. Jeg var blevet myndig, men selv om mine forældre var dybt bekymrede, bakkede de mig op, og jeg flyttede ind på et kollegiværelse derovre. Og selv om det var svært, havde jeg jo også min kæreste med. Efter gymnasiet fulgte pædagogmedhjælperjob, mens hun forberedte sig på at blive optaget på Rytmisk Musikkonservatorium, hvorfra hun blev færdig i 1999 efter fem år på musiker-sanglinjen. Laubek har det lidt svært med at blive medieeksponeret, for det er ikke det, som musik egentlig handler om. - Det er ikke det, jeg har det sjovest med. Altså at blive fotograferet og interviewet. At lave musik er noget større. Du blotter dig - det er også det, der er meningen, men det kan godt gøre dig nervøs. Nye sange er på vej, og allerhelst ville Randi Laubek lave tre cd'er på en gang. En storladen, strygerbåren, en enkel sangskriverdomineret, som den hun lige har udsend og endelig en mere rockpræget med nogle af de numre, hun spiller live med band. - Men det ender nok med, at jeg må vælge, hvilken én jeg vil lave. Jeg er utrolig glad for at lave musik. At være i det kreative rum, hvor alt er muligt. Musik har en kraft - lidt ligesom film. Lytterne kan græde og blive ramt nogle steder, som du ellers ikke får kontakt med. Det giver en form for ydmyghed. Du står med et redskab, som ikke har noget at gøre med dig selv som person. ] Randi Laubek er på Danmarksturné med band fra marts til maj, og spiller på Skråen, Aalborg, 13. april.