Betaget bjørnemand

Bjørnefanatikeren Timothy Treadwell og kæresten Amie blev begge spist af grizzly bjørne. Billedet er fra filmen og taget umiddelbart inden en bjørn overfaldt dem. Foto fra filmen

Bjørnefanatikeren Timothy Treadwell og kæresten Amie blev begge spist af grizzly bjørne. Billedet er fra filmen og taget umiddelbart inden en bjørn overfaldt dem. Foto fra filmen

Dokumentarfilm ”Grizzly Man” # # # # ¤ ¤ Kan et menneske flygte fra den materielle verden og blive en del af naturens vilde og glubske rovdyr? Den amerikanske Timonthy Treadwell var aldrig i tvivl. Han elskede de vilde grizzly bjørne i Alaska så meget, at han ønskede at leve og dø blandt de enorme bamser. Og ønsket gik i opfyldelse. I mere end en forstand blev han nemlig opslugt af de behårede kæmper, da han en oktoberdag blev ædt op af en sulten grizzly bjørn. Da bjørnen efterfølgende blev skudt, fyldte man flere sække med Timonthy Treadwells massakrerede menneskekød, som befandt sig i mavesækken på den store, brune bjørn. Skræmmende, fascinerende - men hvorfor agtede han at dø sådan? Dokumentarfilmen ”Grizzly Man” handler om den amerikanske dyreelsker Timonthy Treadwell, der hver sommer 13 år i træk levede blandt de vilde grizzly bjørne i Alaskas kraftfulde natur. Efter en turbulent ungdom - hvor Treadwell gang på gang mistede selvtilliden og håbet om en materiel karriere - besluttede han sig en dag for, at han ville forlade civilisationen for at redde og hjælpe de tusindvis af grizzly bjørne i Alaska til en bedre tilværelse. Med sit videokamera ville han skildre bjørnenes liv, der for det meste bestod af jagten efter føde og deres interne kampe om hunbjørnenes gunst. Treadwell var overbevist om, at bjørnene var i fare, og han måtte hjælpe dem, hvilket skulle ske gennem øget opmærksomhed i hans dokumentarfilm. Historien om bjørnemanden Timonthy Treadwell er historien om en mand, der rejser længere og længere ind i sig selv i sin konstante kamp for bjørnene. Med sit kamera sætter Treadwell sig selv i scene som den godhjertede kriger, der konstant våger over bjørnenes levevilkår. Den tyske instruktør Werner Herzog kommer med Treadwells omfangsrige tv-materiale utrolig tæt på en mand, der ville flygte fra civilisationen for at skabe sig en unik selviscenesættelse som helt og forkæmper for bjørne i naturen - selv efternavnet Treadwell tillagde han sig for at understrege venligheden over for bjørnene. Filmen har sat sig for at beskrive ideerne, illusionerne og psyken hos den mand, som ønskede at dø blandt bjørne. Og det lykkedes fuldt ud. På en overbevisende facon fastholder instruktøren vores interesse for den fabelagtige og til tider skræmmende bjørneelsker, som en lang række nære venner forherliger og forguder i filmen. Måske i visse scener lige i overkanten, når man tænker på, at manden vel sagtens var mere gal end genial. Dybest set er filmen ganske rå og ubarmhjertig, fordi den går så tæt på en afdød mand. Men noget gravtyveri bliver det ikke. Filmen viser godt nok Treadwells tenderende psykopatiske tilstand efter de mange år isoleret blandt bjørne, men fremstillingen bliver heldigvis aldrig uretfærdig eller smagløs. Herzogs film behandler historien om den betagende bjørnemand med et interessant tvist, som får os til at tænke nærmere over vores sindstilstand, når vi bevæger os på kanten af en tiltider uforståelig verden.