Betal med et smil

Der opstod i fordums dage en strid om, hvorvidt kejser Carolus havde skæg eller ej. Carolus kaldes også Carolus Magnus og er den samme som Karl den Store, som var romersk kejser omkring år 800.

DANKORT På nogle mønter bar kejseren skæg og på andre ikke. Var der falske mønter i omløb? For tiden går striden ikke om, hvorvidt Bendt Bendtsen har skæg eller ej, men om hans 50 øres hævegebyr. Har han sendt falske løfter i omløb om gebyrets ophævelse? Det er der noget, der tyder på. Det var i hvert fald meget ubetænksomt til det letsindige af minister Bendtsen op til valget at udstede løfte om, at det beskedne gebyr på 50 øre for at hæve på sit dankort, ville blive ophævet. Det var både en letsindig og billig måde at forsøge at købe stemmer på. Blandt os selvstændige og liberale danskere er det en god skik, at enhver betaler for det, han får. Kun medborgere, der ikke evner at klare sig selv, skal hjælpes af andre. Derfor er begrebet brugerbetaling et særdeles godt princip. Det burde benyttes på mange flere områder. Enhver skal betale for det, han får eller vil have. Køber man en vare, må man selvfølgelig betale dens pris. Modtager man en ydelse, må man betale for den. Den vare eller den ydelse, jeg modtager, skal jeg naturligvis selv betale. Jeg har ikke ret til at vente, at andre skal betale det, jeg får og nyder godt af. Derfor er det næsten latterligt, at der diskuteres så meget om det beskedne hævegebyr på 50 øre, vi skal slippe, hver gang vi bruger vort dankort. Det undrer mig, at der kan opstå så megen postyr om det gebyr; det burde ikke udgøre noget problem. Der er tre parter, der nyder godt af brugen af dankort: bankerne, forretningerne og os brugere. Det kan altid diskuteres, hvem der har den største fordel, men da brugen af dankort forenkler betalingen for os kunder, er her jo tale om en form for brugerbetaling. Hvis ikke jeg skal betale det beløb, hvem skal så? Hvis bankerne skulle afholde udgifterne for brugen af dankort, så belastes jo alle bankkunder, altså også dem, der ikke benytter dankort. Hvis forretningerne skulle pålægges hæveomkostningerne, blev disse omkostninger lagt over på deres varer, og derved ville alle kunder være med til at betale dankortbrugernes fordele. Det ville ikke være rimeligt. Det beskedne hævegebyr er sat til 50 øre. Som kunde bestemmer man i høj grad selv, hvor mange promille dette hævegebyr skal udgøre af en handel. Når man betaler med sit dankort, kan man jo bare runde beløbet op til eksempelvis 1000 kroner og på den måde bruge kassen i butikken som sin hævebank, eller man hæver 1000 kroner ad gangen i kontantautomaten. På den måde koster en hævefunktion kun en halv promille, og naturligvis mindre ved at hæve et større beløb. Når en kunde står ved kassen og har købt måske for mindre end 100 kr., betaler han gladelig 2 kr. for en sølle bærepose, fordi han ikke tænker over det, eller fordi han ikke havde taget et indkøbsnet med sig. Altså et selvvalgt "gebyr" på to procent. Hævegebyret udgjorde immervæk kun 50 øre. Det bliver Bendt Bendtsens problem, om han får sig bakket helskindet ud af "hæverten". Men samtidig med, at vi kan glæde os over, at vi her til lands kan nøjes med 50 øre i hævegebyr, skal de i Portugal slippe det, der svarer til 16 kr. for hver gang, man bruger sit hævekort. Vi danskere har meget lidt at gøre ophævelser over. Betal din 50 øre med et smil, det har du råd til. Karl Maksten, Rantzausgade 40/2, Aalborg maksten@stofanet.dk