Betalingsbalancen satte rekord i 2013

Overskuddet på betalingsbalancen i 2013 var 24,7 milliarder kroner højere end i 2012.

2013 bød på et rekordoverskud på betalingsbalancen på 133,9 milliarder kroner, oplyser Danmarks Statistik. Det er 24,7 milliarder kroner mere end året før.

Samtidig oversteg eksporten af varer og tjenester for første gang 1000 milliarder kroner.

Danmarks samlede eksport steg med 2,1 procent til 1014,3 milliarder kroner. Overskuddet fra handel med udlandet bidrog alene til overskuddet med 106,6 milliarder kroner.

Indtægterne fra danske investeringer i udlandet, formueindkomsten, steg med 9,3 procent til rekordstore 167,4 milliarder kroner og bidrog til overskuddet med 74,3 milliarder kroner.

Den danske betalingsbalance endte i december med et overskud på 9,4 milliarder kroner. Set i forhold til november faldt overskuddet dermed med 2,7 milliarder kroner.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst