Tyverier

Betalte 4250 kr. uden at få noget

} PAS PÅ: En mand fra Brønderslev har overført 4250 kr. til et firma i Høje Tåstrup.Formålet var at få en mobiltelefon. Manden fandt adressen iDen Blå Avis. Nu er manden gået til politiet, fordi han ike har modtaget nogen telefon.Og firmaet reagerer ikke. Politiet mener, at manden burde have undersøgt sagen nærmere, inden han overfører et så stort beløb til et firma, han ikke kender. } HÅRDE SPAR: En beboer iSøndergade iBrønderslev har til politiet anmeldt, at hans dør er sparket ind. Sparket har været så kraftigt, at både dør og dørkarm er ødelagt. Der er tilsyneladende intet stjålet fra lejligheden. Episoden fandt sted mellem onsdag klokken 10 og torsdag klokken 10. Selv er lejlighedens indehaver ikke klar over, hvem der kan have gjort det. Han mener ikke, at han har nogle uvenner. } INDBRUD: Fakta-butikken i Mejlstedgade i Brønderslev var natten til i går udsat for et indbrud. Ved tre-tiden brød et ukendt antal tyve indgangsdøren op og ifølge Hjørring Politi, så er tyvene blandt andet stukket af med en ukendt mængde pålægsvarer. Politiet havde torsdag ikke fået en endelig opgørelse, over hvor meget der er forsvundet.