EMNER

Betinget dom for dopingpiller

En ransagning hos en ung mand i Dronninglund afslørede et større depot af doping- og lægemidler. Det kostede i dag en straf på 40 dages betinget fængsel

Onsdag blev en ung mand fra Dronninglund idømt 40 dages betinget fængsel for ulovlig besiddelse af et større antal læge- og dopingmidler. Grunden til, at dommen blev betinget, var, at det blev vurderet, at de ulovlige stoffer hovedsageligt var til eget forbrug, forklarer anklager ved Nordjyllands Politi, Ingrid Munk Hansen. Manden brugte stofferne i forbindelse med bodybuilding, men lovede ved domsafsigelsen, at det nu skulle være slut med misbruget af læge- og dopingmidler.