Betinget dom for hustruvold

En 55-årig mand fra Thisted fik torsdag en dom på tre måneders betinget fængsel for vold mod den kvinde, som indtil episoden var hans hustru.

En søndag aften, 15. november sidste år, havde det modne ægtepar drukket sig fulde på værtshuset Harmonien. På vej hjem til parrets lejlighed opstod et skænderi, som kulminerede med slagsmål i hjemmet. Trommehinde sprængt Kvinden fik sprængt sin ene trommehinde af et slag i hovedet og brækkede også sin tommelfinger. Af mødet i retsafdelingen i Thisted fremgik det også, at den dømte har et alkoholproblem, som han dog har vist sig motiveret til at komme ud af. For blot en måned siden fik han en betinget fængselsdom for spirituskørsel, og dommeren valgte at lave en samlet regning for de to forseelser på tre måneders betinget fængsel, mens den dømte i et år skal tilses af kriminalforsorgen.

Forsiden