Betinget dom for trusler

} En 40-årig iraker bosiddende i Løgstør er ved retten i Fjerritslev idømt 14 dages betinget fængsel for fremsættelse af trusler. Manden var tiltalt for, at han i juli i år telefonisk skulle have fremsat trusler mod en sagsbehandler i Udlændingestyrelsen. Manden der flygtede fra Irak under golfkrigen kom til Danmark i 1997 efter at have været i en flygtningelejr i Saudi Arabien i seks år. Han havde i september 2002 indsendt ansøgning til Udlændingestyrelsen for at få sin kone til Danmark. I frustration over den lange sagsbehandling blev han vred og truede sagsbehandleren med, at han ville komme til København og skyde dem alle. Manden erkendte, at han havde fremsat truslerne, men forklarede, at han havde aldrig haft intentioner om at gøre alvor af det. Manden modtog den betingede dom, der har en prøvetid på et år. Også kino-penge fra kommunen } Onsdag kom der 25.000 kr. til Løgstør Bio og biovennerne fra Nordjyllands Amts Kulturpulje og i går gav byrådet så andre 25.000 kr. Pengene skal gå til en ny kinomaskine - filmfremviser - som biografen netop har fået installeret. Kinomaskinen koster i alt har omkring 160.000 kroner. LENDRUP Pensionister julehyggede } Den stod på masser af julehygge, da Løgstør Pensionistforening holdt julefrokost på Krogagergård ved Lendrup. Ikke færre end 65 medlemmer af foreningen var mødt frem til arrangementet, hvor den gode julemad blev nydt i fulde drag. Børn fra Vilsted Friskole sørgede for luciaoptog. Der blev sluttet af med amerikansk lotteri. LØGSTØR Orlov til SF-politiker } Byrådet gav i går kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Vigsø Bagge (SF) barslesorlov fra byrådsarbejdet frem til 31. maj. Hun afløses i perioden af Linda Mølgård. Største bevilling nogensinde } Byrådet i Løgstør gav i går den største bevilling, der nogensinde er givet i byrådet. Samtidig tog det kun omkring et minut at behandle punktet. Det skete da der blev frigivet penge til ombygningen af såvel de to plejehjem Bøgely i Løgstør og Kærbo i Ranum. Bevillingen er på hele 27 mio. kr. - de seks mio. kr. er til ombygning af Bøgely og de 21 mio. kr. til Kærbo. Sagerne har tidligere været udførligt behandlet på flere byrådsmøder og derfor var det en formsag, da de mange millioner skulle frigives. For 25 år siden 8. december Erhvervsfonden skal bygge fire huse på et år } Erhvervschef Jørgen Skovgaard, Løgstør, oplyste på Løgstør-Nibe Mesterforeningens orienterende møde på Farstrup kro i aftes, at Erhvervsfonden inden for det næste halve år regner med at opføre fire byggerier. På orienteringsmødet viste erhvervschefen lysbilleder og brugte Løgstør Bryghus som eksempel på Erhvervsfondens virke.