EMNER

Betinget dom i krudtsag

HOLBÆK:En stor sag om ulovligt fyrværkeri var så lang tid om at blive ekspederet af politiet og retten, at den tiltalte slap med en betinget dom uden straffastsættelse. Smøleriet skyldes blandt andet politireformen. Den dømte er tidligere professionel soldat og opbevarede i efteråret 2005 et kæmpemæssigt lager af næsten 30.000 kanonslag, 300 krysantemumbomber og andre ulovlige sager. Stedet var en decideret fyrværkerifabrik, men helt uden de nødvendige tilladelser. Fyrværkeriet vejede over fire ton, og en eksplosion kunnet have resulteret i betydelig skade, siger forsvarets eksperter. /ritzau/