Betinget ja til handicapturisme

Lokalpolitik 14. januar 2003 07:00

I samarbejde med Skørping, Sejlflod og Støvring Kommuner har der været nedsat en arbejdsgruppe, der skulle se på handicapturisme. Den arbejdsgruppe er nu ved at være færdig med arbejdet, og fra Skørping Kommune er Arden Kommune blevet spurgt, om man vil være med til at betale for en tovholder/indpisker, Ove Knudsen. For hver kommune drejer det sig om 16.420 kroner for 2003. Ove Knudsen skal blandt andet søge midler til etablering af handicapvenlige forhold. Et forslag er for eksempel etablering af handicaptoiletter ved Bramslev Bakker. - Hvis de andre kommuner er indstillede på at betale, så er Arden også med, fortæller formanden for økonomiudvalget, der for nyligt tog stilling til spørgsmålet, siger borgmester H.C. Maarup (S).

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...