Betjent skulle ha' en skalle

NIBE:En 19-årig mand fra Støvring blev ved 22-tiden fredag anholdt for at forsøge at nikke en politibetjent en skalle. Episoden fandt sted på Nibe Festival. Politiet tog den 19-årige - der af vagtchefen ved Nordjyllands Politi beskrives som "ustyrlig" - med til detentionen på Aalborg Politigård, hvor han blev afhørt lørdag formiddag. Den 19-årige blev derefter løsladt. Han bliver nu sigtet for forsøg på vold mod tjenestemand.