Nørresundby

Beton-piger vandt topopgøret

En si­tua­tion fra det me­get vel­spil­le­de top­op­gør i vol­ley­ball mel­lem de ru­ti­ne­re­de hold fra Be­ton Aal­borg og Shi­ma Nør­re­sund­by. 
pri­vat­fo­to

En si­tua­tion fra det me­get vel­spil­le­de top­op­gør i vol­ley­ball mel­lem de ru­ti­ne­re­de hold fra Be­ton Aal­borg og Shi­ma Nør­re­sund­by. pri­vat­fo­to

Volleyball Danmarksserien damer Beton Aalborg - Shima Nørresundby 3-0 Sætcifre: 25-19, 26-24, 25-21 VEJGAARD: Sidste kamp inden jul blev intet mindre end et topopgør for vinderen ville komme á point med Svenstrup på førstepladsen i rækken. Hjemmeholdet lagde stærkt ud og vandt første sæt med 25-19 men i andet sæt kom Shima-damerne godt i gang og førte længe komfortabelt. Det lykkedes dog i sidste ende lige akkurat for Beton at nå op og efter stor jævnbyrdighed til sidst vandt hjemmeholdet med 26-24 efter en enkelt ombold. Også i tredje sæt spillede gæsterne glimrende og undervejs lignede det en sætsejr til Shima med en føring på blandt andet 12-7. Et godt kæmpende Beton-hold nåede dog op ved 17-17 og gik derefter i front i den meget velspillede kamp med masser af lange dueller. VK 74 Aalborg - Vodskov 2-3 Sætcifre: 25-23, 25-19, 21-25, 20-25, 12-15 AALBORG: Hjemmeholdet i hallen ved Aalborg Katedralskole spillede noget af det hidtil bedste i indeværende sæson og efter et jævnbyrdigt første sæt, der blev vundet knebent 25-23, blev det også til sejr i andet sæt. Da de gode takter fortsatte i tredje sæt med blandt andet føringer på 12-7 og 14-10, lignede det en sikker hjemmesejr. Det lykkedes imidlertid for Vodskov at nå op ved stillingen 15-15 og efterfølgende lykkedes det for gæsterne at vinde 25-21. Da det også blev til Vodskov-sejr i fjerde sæt, måtte de to hold ud i et afgørende femte sæt. Her var der igen hård kamp om pointene men med 15-12 fik Vodskov-damerne den tredje sejr på stribe at holde juleferie på. Shima Nørresundby - Aggersund 3-0 Sætcifre: 25-9, 28-26, 25-23 VEJGAARD: Topholdet fra Shima lagde meget hårdt ud i kampen mod Aggersund i hallen ved Filstedvejens skole og vandt en uhyre sikker sejr i første sæt. Det gjorde imidlertid at spillerne slappede lidt for meget af i det følgende sæt for først efter tre ombolde lykkedes det at vinde andet sæt så knebent som muligt med 28-26. Der blev også brugt masser af kræfter på at vinde tredje sæt, der lige akkurat blev vundet med 25-23 så det lykkedes trods alt at sikre favoritsejren.