Skagen

Betonvogne på sejltur

Der bliver disse dage sejlet 1.000 tons beton ud på det nye molehoved i Skagen

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Et lidt specielt syn kunne nydes på Skagen Havn onsdag og torsdag. Privatfoto

SKAGEN:Den store udvidelse af havnen skrider fremad med hastige skridt, og onsdag og torsdag kunne man se et lidt specielt syn på havnen.

Otte betonkanoner blev nemlig ad flere omgange sejlet ud på en pram, for at støbe det nye molehoved.

Med en last på omkring 400 m3 - eller lige knap 1.000 tons højstyrkebeton, med en speciel lavalkali cement.

Hele molevitten bliver fordelt over en fem-seks sejlture i disse dage.

Turen begyndte egentlig i Sindal, hvor bilerne blev læsset op til den maksimale vægtgrænse på cirka 18-20 tons.

Herefter gik turen mod Skagen hvor yderligere betonbiler fyldte bilerne op til den maksimale volumen som svarer til 25 tons.

Da bilerne var fyldte kørte de ombord på prammen, som sejlede dem ud til det nye molehoved, hvorefter de to ad gangen læssede af i fundamentet.

- Det er for vores vedkommende afslutningen på et godt samarbejde og et stort og spændende projekt i forbindelse med udvidelsen af Skagen Havn, hvor vi til selve havneudvidelsen i alt har leveret omkring 7.500 tons beton, fortæller Christian Olsen fra Skagen Cementstøberi A/S.

- Det er dog ikke en opgave som er helt uvant for os, da vi de sidste par måneder også har leveret godt 2.000 tons højstyrkebeton til de nye molehoveder i Frederikshavn, supplerer han.

Selve havneudvidelsen skrider som nævnt fremad med hastige skridt.

- Det går lige efter planen, og disse dage knokler vi for at være helt klar med Krydstogtkajen, som jo bliver indviet i næste uge (Brilliance of the Seas lægger til med 2.500 passagerer, red.). Selve molehovedet er nok klar i begyndelsen af juni, og vi forventer at det store tankanlæg kommer i drift omkring 1. november, fortæller havnedirektør Willy B. Hansen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.