Betragtninger og tanker vedrørende Skagen

Det er ved at gå helt galt i Skagen, mener Hanne D. Heilmann.

Det er ved at gå helt galt i Skagen, mener Hanne D. Heilmann.

FREMTID:Nu må det siges, thi der er ret så mange, der syntes, det er ved at gå helt galt i Skagen. Blot er det meget trist at se, at alle vore offentlige bygninger i den grad bliver ændret og blot kan frasælges.. Hvorfor tror man, at man fik en REGISTRANT og siden via Kommuneatlasset, fik SAVE registrering, det var for at sikre vore bygningsmæssige værdier… Nu de lokale myndigheder, der igennem mange år har dispenseret og dermed givet lov til mangt og meget, som aldrig skulle være tilladt. Det er gået forfærdelig stærkt med alle disse tiltag, for blot at nævne nogle af de seneste års fadæser; små grunde, hvorpå der bygges store huse, man frasælger og maser nye huse ind overalt uden respekt for omgivelserne, det så man ske ved opførelsen af baghuset ved ”Hotel Plesner”. Helt grelt ses ved ”Den svenske kirke”, som nu ligger nede og ikke mere frit på en bakke, hvordan har man kunne tillade at bygge så stort, så tæt og så mange huse … Gamle bevaringsværdige huse fjernes blot; mange huse bliver pyntet med alt, hvad der kan fyldes på af altaner, balkoner, kviste og udestuer og i de fleste tilfælde ganske uden respekt for husets oprindelige arkitektur. I åbent land bygges helst stort, større størst og man skal have høje lamper, ja gadebelysning, så kan man ses, kun ikke stjernerne. Små grønne pletter forsvinder, træer fældes, uden at der plantes nye, grønt er godt for øjnene, men skal altså helst væk, det er moderne og skal være nemt, det grønne område fra Stationen til Spliidsvej, det er truet, men lad det blive ved truslen. Slemt er det, at Skagens smukke stationsbygning, som burde være fredet, nu er blevet til penthouselejligheder og bagved og rundt om, ja overalt er der huse !!! Rundt hjørnet ved Spliids vej hen til Møllevang bygges der og man kunne let få mistanken, at det blot var første del af hele et påtænkt byggeri på i alt 13 ferielejligheder i netop det grønne anlæg. Måtte højere magter forbyde dette.. I sagen om Vestre Præstegård, thi kunne man virkelig behøve en sådan hjælp, thi i det lokale menighedsråd fastholder man tilsyneladende salget af dette smukke hus med dens store have, thi præsterne har desværre ikke sans for dette og forstår derfor ei heller at dette hus bør bevares i kirkelig regi…. Tænk om én havde modet til at ja tak til at bo i dette hus, der virkelig har sjæl… Huset har kulturhistorisk haft en helt særlig betydning, som præstebolig siden 1925. Lokalhistorisk har stedet en lang tilknytning til netop det sted. Arkitektonisk er huset i kategorien bedre byggeskik og lig de andre øvrighedsbygninger i byen , ja en fin kopi, som Plesner kunne have givet idéen til, dette er dog uvist… de uheldige tiltag, der siden er kommet indvendig, er ikke uoprettelige.. Internt i menighedsrådet og eksternt er der mange der har påtalt det forkerte i menighedsrådets udmelding og måden det hele sagen er kommet frem. Der har været skrevet helt til toppen i det kirkelige regi, men fra højeste sted blot trilles blot bolden videre, og ansvaret ligeledes. Utrolig, så bureaukratisk og langsommeligt, der arbejdes små sager tager lang… tid. Megen ros til bygningsudvalgets formand Per F. Jensen, der trods denne interne langsommelighed styrede det sidste møde med fast hånd, ellers var der overhoved nok ikke opnået noget den aften… Store sager, som salg af Præstegården, ja det foregår altså bag lukkede døre, som en lukket sag, selvom det kun skulle ske, dersom man skulle tage hensyn til en eventuel køber og først i efteråret med et mindre flertal, så får man i Skagen nyheden, som en regulær bombe via avisen… Ros til de, der i menighedsrådet stemte imod salget, også ros til de, der nu blot forstår lidt af det, der er blevet sagt i denne sag, og så må man tage imod den kritik med oprejst pande. Når én skriver et indlæg og jeg kommer med en bemærkning, så er det ment og et tydeligt tegn på, at vi og mange andre er mere end bekymrede over den tilsyneladende kortsigtede handling, man lokalt igen er ved at begå. Derfor gavner det ikke at én af præsterne ville påkalde Stiftet om hjælp imod disse frygtelige damer, som nu har tilladt sig at ytre sig, thi Biskoppen kommer nok kun, når Programmet byder på mere hyggelige begivenheder. En stor sag, som et salg er hverken nem og derfor ikke særlig rar, men at der blot sendes et par repræsentanter fra Stiftet, den prioritering forstår jeg slet ikke… I et indlæg forleden, forstod vedkommende skribent ikke, at man virkelig kun skal komme med 25 underskrifter fra folk, der er tilknyttet den folkekirke for at få et møde i stand, det har også kun taget et halvt år inden dette lykkedes. Det er derfor helt skudt forbi, hvor lidt disse 36 og 44 underskrifter udgør af den samlede lokale menighed. I denne sag, som i så mange lignende, er det igen ganske få, der tager fat om den problematik, dels fordi det nok er temmelig nytteløst og dels fordi det hele er så træls, mange orker ikke diskussionen og vil ikke deltage i den strid, som der så ofte har hersket internt. Nogle gange lykkes det dog at ændre noget, folkeafstemningen gav os da mulighed for et Kulturhus i Kappelborgskolen, men tænk på de mange, der år forinden kæmpede for netop dette.. Derfor denne appel til alle her i Skagen, og især til de kirkelige ansvarlige, der bør komme med ønsket om en lokalplan, således at Vestre Præstegård, der har en bygningsmæssig værdi og haven, som et samlet smukt kulturmiljø kan bevares for eftertiden, en klausul er ikke nok beskyttelse. Så uanset, hvad det nuværende menighedsråd end måtte bestemme sig for, så er det alene dem og de kirkelige myndigheder i øvrigt, der har ansvaret. Lyt derfor til de mange, der er bekymrede og til os, der protesterer, alle vil vi kun byen det bedste… og I siger, at I vil det bedste for menigheden…. Hvad er mon forskellen ?