Aalborg

Bevæbnet mand fængslet

AALBORG:En 39-årig mand, der fredag blev anholdt i Kennedy Arkaden i Aalborg, skal tilbringe de næste fire uger i fængsel.Det bestemte dommeren efter et grundlovsforhør i går. Manden var bevæbnet med en oversavet, ladt salonriffel og tre knive - to mindre samt en brødkniv i skæftet - da han mødte op på socialkontoret og truede personalet. Forinden havde han telefonisk meddelt sin ankomst. Politiet var da også fremme efter blot få sekunder, da manden gjorde alvor af at møde op. Han nåede ikke at skade nogen rent fysisk, og det var heller ikke hans hensigt, sagde han under grundlovsforhøret. Manden betegnes som psykisk ustabil.