Bevægelse giver livskvalitet

Tirsdag 17.5. blev der offentliggjort en stor undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen.

Konklusionen på undersøgelsen, der var foretaget blandt 2500 børn og unge mellem 11-15 år, var nedslående: Børnene og de unge bevæger sig langt fra nok. Ja, halvdelen af de 15 årige bevæger sig alt for lidt. De ser for meget tv, de spiser for usundt, sidder for længe ved computeren osv. Følgerne kan blive yderst problematiske og vi ser allerede flere konkrete tegn, som andre undersøgelser også har påvist: Flere diabetestilfælde, flere overvægtige, svagere muskler, led og knogler, nedsat evne til indlæring osv. Har vi som voksne ikke snart en etisk forpligtigelse til at gribe ind og seriøst prøve at justere og udbedre en sundhedsmæssig udvikling, ingen vel synes er fornuftig? Jeg mener, der bør sættes ind allerede i de første institutionsår, som også indførslen af læreplaner i småbørnsområdet i sit teoretiske udgangspunkt prioriterer, ved at sætte fokus på krop og motorik. Kroppen er grundlæggende det sanseinstrument, barnet møder verden med. Kroppen spiller derfor en central rolle, også når barnet skal lære nyt. Børn skal tidligt have mulighed for at opleve glæde ved deres krop, og ved at være i bevægelse. Her har institutionerne og pædagogerne en uhyre vigtig opgave. Der skal indendørs og udendørs være gode rammer for den fysiske udfoldelse. Pædagogerne skal kunne støtte og udvikle barnet ved at vide noget om motorik og kropslig læring, men også ved selv at besidde nogen kropslige kompetencer. Når børnene så møder i skolen, kan det ikke nytte noget, at de det meste af tiden skal sidde på den flade. I skolen er det et krav, at man i fagene skal integrere IT. Det samme bør i videst mulig udstrækning gælde de kropslige og sundhedsmæssige forhold. En rigtig god skoledag i de små klasser kunne jeg forestille mig startede med idræt og bevægelse i den første time. Og vel at mærke ikke bare idræt forstået som et enkeltstående fag. Det kan oplagt tænkes sammen med dansk, matematik og de kreative fag. Mange forsøg rundt i landet har vist vejen for denne samtænkning. Her kunne tilrettelægges forløb som lagde op til, at børnene blev fysisk og motorisk stærkere, men at de samtidig også dagligt kunne mærke betydningen af samarbejde og fællesskab. De ville dagligt kunne mærke og udfordre lokalområdets muligheder. På samme måde kunne lokale idrætsforeninger komme ind på skolen og præsentere deres idræt. Således veltilpas efter at kroppen er blevet arbejdet godt igennem, er det tid til at gå i klassen, hvor man nu fornøjet går i gang med de mere stillesiddende aktiviteter. Roen sænker sig over klassen. Der arbejdes målrettet og energisk for batterierne er blevet ladet op fra starten af dagen.