Retspolitik

Bevægelses-frihed eller ansvar

FORLIG:Finansminister Thor Petersen har et ønske til næste års finanslov: Ikke flere aftaler om flere års bevillinger til udvalgte områder, som f.eks.politiet. Flerårsaftaler binder partierne en række år frem, og regeringens manøvremuligheder bliver stærkt begrænsede, når der skal findes flertal for næste års finanslov. For eksempel kan der ikke bare gennemføres besparelser med kort varsel på områder, hvor der foreligger en flerårsaftale. Man må vente til forligsperioden er udløbet, eller skaffe enighed med alle forligspartier, hvilket kan blive meget svært. Finansministre kan i almindelighed ikke lide flerårsaftaler. Det kan de andre ministre derimod godt: Det kan være en stor fordel for en minister at have et bredt flerårsforlig på vigtige områder, for dermed er der råbt "helle" på disse områder, når finansministeren kommer med sin store sparekniv ved de tider, hvor finansloven skal skæres til. Spørg bare Forsvarsministeren, om ikke det har været en fordel at have hovedparten af forsvarsområdet fastlagt for en årrække i et forlig, medens andre ministre har måttet skære og afskedige og lukke aktiviteter. Justitsminister Lene Espersen overtog ved regeringsskiftet to langtidsforlig fra den forrige regerings tid: Politiforliget og forliget om kriminalforsorgen. Begge disse forlig udløber nu, og er altså i farezonen, hvis Finansministeren får det som han vil have det: Kun et-årige bevillinger. Begge områder har haft godt af flerårsaftalerne: Der har været ro og overblik til at planlægge omlægninger, der har været plads til fornyelser, et godt eksempel er det nye fængsel, der nu bygges som afløser for det forældede Horsens Tugthus, og der har været tid til grundige personaleanalyser, så ansættelses- og uddannelsespolitik samt seniorpolitik har kunnet udarbejdes. Forligene har heller ikke hindret, at nødvendige merbevillinger som følge af nye opgaver har kunnet samle tilslutning fra alle forligspartierne. Og man har frem for alt undgået, at politiet og kriminalforsorgen er blevet kastebold i de årlige finanslovsslagsmål. Alt har ikke været idyl. Så ville dansk politik heller ikke ligne sig selv. De overfyldte fængsler har ikke gjort stort indtryk på Justitsministeren, ej heller politiets store afspadseringspukkel. På adskillige områder er forudsætningerne for de oprindelige aftaler skredet, så det har krævet megen god vilje at holde sammen på forligskredsen. Men udsigten til at kunne forlænge aftalerne med endnu en forligsperiode har været tillokkende: Hvor meget langtidsplanlægning kan der udføres, når man kun kender budgetterne et år frem? Ingen. Hvor mange renoveringer af nedslidte fængsler vil der blive foretaget? Ingen. Hvor meget uddannelsesplanlægning for politikorpset vil der blive plads til, før en ny finanslov truer? Ikke meget. Langtidsaftaler er gode: For ministeren , der får ro til at administrere sit område efter en kendt plan. For de ansatte, der ikke skal ryste og bæve hvert efterår, når Thors hammer flyver gennem luften. Og forbrugerne, der ikke oplever pludselige skift i serviceniveauet fra den ene måned til den anden. Og endelig for politikerne, fordi de må pålægge sig selv den disciplin, det kræver at være medansvarlige for den langsigtede udvikling på et område. Den eneste, der absolut ikke kan lide langtidsaftaler, er Thor Petersen. Hvor langt vil han gå for at forhindre dem? Og hvilke midler vil han bruge? Kan Lene Espersen stå fast, når det blæser? Vil det store regeringsparti få held til at tryne det lille? Eller kan han i virkeligheden overbevise Lene Espersen om, at langtidsaftaler er spændetrøjer, der nedsætter bevægelsesfriheden, og som derfor under alle omstændigheder bør undgås? Et er sikkert: Hvis regeringen ikke ønsker langtidsaftaler, kan oppositionen ikke tvinge den til at indgå dem. Det vil vise sig, om det kortsigtede ønske om fuld bevægelsesfrihed vil vinde over hensynet til de vigtige funktioner i samfundet, det hele handler om.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst