Film

Bevægende som livet selv

Et juleeventyr

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Centralt i det storladne ensemblespil finder vi den livskraftige og egenrådige mor Junon - Catherine Deneuve fik fortjent Cannes særpris for sit spil. Still

Glem alt om jul, gran og glimmer, se at få benene på nakken og kom hen i biografen og få set den her storfilm, som er fransk filmkunst, når det er allerbedst. Bevægende, meget morsom og samtidig skånselsløs alvorlig. Far Abel (Jean-Paul Roussilon) og mor Junon (Catherine Deneuve) lever i deres dejlige store skrummel af en villa i den franske by Roubiax. De har tre voksne børn, som alle er flyttet hjemmefra og så var der deres førstefødte søn Joseph, der døde af en sjælden kræftsygdom for 40 år siden. Seks år gammel nåede han at blive. Nu får mor Junon at vide, at hun er blevet ramt af den selvsamme frygtelige kræft og kun en knoglemarvstransplantation kan forlænge hendes liv. Hvem af børnene har genmassen, der passer, så hun kan overleve? Datteren og dramatikeren Elizabeth (Anne Consigny) hader broder Henri (Mathieu Amalric), en uansvarlig, fordrukken ødeland, som hun har reddet fra økonomisk ruin og gældsfængsel på betingelse af, at han aldrig mere må se hende eller den øvrige familie. Ivan (Melvil Poupad) er yngste broder gift med den smukke Sylvia (Chiara Mastroianni), og han prøver at hjælpe Elizabeths teenagesøn Paul, som ser syner i spejlet og ulve i dagligstuen og lige har truet sin mor med en køkkenkniv. Nu bliver hele familien aktiveret for at finde en donor, der passer til mor. Og snart samles hele familien - børn, børnebørn, fruer og kærester - hjemme til jul. For første gang i fem år skal Elizabeth og Henri være i stue sammen og snart får vi afsløret, hvem der er kompatibel som knoglemarvsdonor. Så er spillet og familiedramaet i gang for fuld skrue. Og det er ganske formidabelt. Hvis ovenstående referat af problemstillingerne lyder indviklet, så fortvivl ikke. For ganske hurtigt lykkes det filmen ved hjælp af tempofyldte krydsklip og korte intense scener at få præsenteret både det store persongalleri og få præsenteret de indviklede had- og kærlighedsforhold, som binder familien sammen. Og nu skal de holde jul sammen og den får derudad med masser af vin, gamle amerikanske film på tv, mens sneen vælter ned og skånselsløse ærlige eller dybt forbitrede ordvekslinger sætter liv i familieløjerne. Det er en ualmindelig livskraftig, frodig og uortodoks familie, der råber, skriger og konfronterer hinanden, mens familieskelleterne muntert og uimodståeligt bliver ved med at rasle ud af skabene. Lydsiden betjener sig lige gerne af klassisk musik, vild avantgardejazz, indiske raga eller arabisk pop og selvfølgelig hårdtslående dj’s, når de unge skal hen i den lokale sportshal og fejre julegilde. Skuespillet er formidabelt og ordrigt, men også hele tiden uforudsigeligt og overraskende. Cannes filmjury kvitterede med en særpris til fransk films store dame, Catherine Deneuve, som spiller Moderen med stort M. Som i Matriark. Ualmindeligt hjertevarm og samtidig en både stærk og egenrådig kvinde, der ikke er bange for at åbent at vedkende, at visse af børnene har hun aldrig elsket. Som ægtemanden Abel er Jean-Paul Roussilon vidunderlig som den milde og kloge grimme skrubtudsepatriark, men også Mathie Amalric er fremragende som den desperate, evigt drikkende og højtråbende fortabte søn. Anne Consigny brænder igennem i rollen som en ulykkelig, forbitret, fortvivlet og broderhadende søster og endelig er der alle de andre vidunderlige kvinderoller. Henris skønne nye jødiske kæreste Faunia (Emmanuelle Devos) og yngste broder Ivans kone Sylvia, der opdager, at drengene på et tidspunkt har bestemt, hvem der skulle have hende. Så tager hun kærligheden med i seng. Det er filmkunst, der vil noget. Meget alvorlig og meget, meget morsom. Klasseskuespil hyldet i et spændstigt og flot billedsprog, og ikke et eneste minut for lang. En klassiker, som du mindst skal nå at se et par gange, inden du skal herfra, og som konstant minder én om, hvor vigtigt at det er at leve livet med esprit, glød og nærvær. Bent Stenbakken bent.stenbakken@nordjyske.dk “Et juleeventyr” Frankrig, 2008. Org. titel: “”Um Conte de Noël” Instr.: Arnaud Desplechin. To timer, 30 min. Till. f. 11 år. Biffen, Aalborg.