Aalborg

Bevar Baghuset

Læserbrev

MUSIK:Desværre har jeg erfaret, at Aalborg Kommune sælger ejendommen i Odinsgade, der huser Kulturforeningen Baghuset, der i årevis har været et samlingspunkt for mange forskellige Aalborg-bands. Et velfungerende spillested for musikere, såvel nye talenter som mere garvede. En musikforening med en bestyrelse, der desværre ikke er blevet orienteret om ejendomssalget. Det er simpelthen for ringe. Ganske vist kan musikernes genhuses på Nordkraft, et flot og lækkert sted, men til den dobbelte husleje. Hvorfor? Det vil ikke blive det fristed, som Baghuset er kendt for at være. Jeg skriver dette læserbrev til støtte for brugerne af stedet, og håber det bedste. Kultur og musik koster penge, men skaber glæde for mange.