Bevar regel

HYPERMARKEDER:Regeringen vil fjerne reglen om, at forretninger ikke må være større end 3500 kvadratmeter, som er det nuværende loft, så der i fremtiden bliver åbnet op for kæmpe hypermarkeder, f.eks. Wall-Mart. Ideen er at skabe ekstra konkurrence. Konkurrence er grundlæggende godt, men problemet er, at lovgivningen vil være direkte skadelig for de mindre butikker og ikke mindst oplandsbyerne. Spørgsmålet er, om vi ønsker at centralisere vores handel omkring kæmpe hypermarkeder, som ligger i udkanten af storbyerne, eller om vi også ønsker at have liv og små forretninger, samt supermarkeder i byerne? Jeg ønsker at bevare det lokale handelsliv. Derfor vil jeg bevare reglen.