Bevidstløs kædereaktion

Søndag 30.9. havde de herrer Thomas Krarup (K) og Torsten Schack Pedersen (V) fyldt spalterne med regeringspartiernes egen fortrinligheder, og forudsigelige argumenter om, hvordan alt hvad Socialdemokratiet og særligt folketingsmedlem Rasmus Prehn foreslår er forkert.

EMNER 4. september 2009 06:00

Det bliver lynhurtigt kedeligt at læse de borgerliges bevidstløse kædereaktion. Tiden er inde til en seriøs og fremadrettet vækstpakke, der kan sparke gang i beskæftigelsen igen. Nøjagtig som også landets økonomiske vismænd foreslår. At Socialdemokraterne foreslår en vækstpakke på 36 mia. kroner er da ikke at gældsætte landet. Det er tværtimod klog økonomisk medicin - midt i en krisetid. Ligesom det er helt i tråd med det, vismændene har foreslået. Derfor mener jeg ikke, at Rasmus Prehn tager fejl. Kæden er heller ikke hoppet af i hans argumentation. Socialdemokraterne har i hele debatten om vækstpakker haft det klare synspunkt, at der skulle en større økonomisk indsprøjtning til for at det skulle hjælpe på ledigheden. Regeringen derimod har med finansministerens egne ord, sovet i timet og er kommet alt, alt for sent. Rasmus Prehn og Socialdemokratiet har i meget lang til opfordret til at frigive midler til kommunale renoverings og anlægsprojekter, men det var der ingen lydhørhed for. I dag kan de fleste se, at det var det, der skulle have været til for at dæmme op for den galopperende ledighed. Med hensyn til det ansvarlige kan man måske sætte et spørgsmål ved den økonomiske politik, der er blevet ført, dengang ”vi havde penge”. Ulighederne i vort samfund er blevet væsentlig større, og der er langt flere fattige mennesker i dag end nogensinde, vort sundhedssystem halter, skolerne er nedslidte og omsorgen for vore ældre medborgere burde have et niveau vi kan være bekendt. Det er måske nærmere her, kæden er hoppet af!

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...