Drab

Bevidstløs mand fængslet for drab

SILKEBORG:Uden at være til stede blev en 30-årig mand lørdag fængslet af en dommer i Viborg, sigtet for drabet på den 31-årige Søren Svenningsen i hans rækkehus på Bryndumsvej i Silkeborg fredag. Den formodede drabsmand forsøgte efterfølgende at begå selvmord. Lørdag var han fortsat indlagt i bevidstløs tilstand. Søren Svenningsen blev dræbt ved stump vold mod hovedet og forblødning, men politiet ved ikke hvorfor. Rækkehuset bar hverken præg af slagsmål eller drikkelag. De to mænd er ikke i forvejen kendt af politiet. /ritzau/