Beyoncé vil have flere børn

Musiker-parret Beyoncé og Jay-Z ser gerne, at deres datter får en bror eller søster.

Beyoncé vil have flere børn

Det tidligere Destiny's Child-medlem, Beyoncé, fødte sidste år datteren Blue Ivy. Men hitmageren vil have flere børn.

Det fortæller den amerikanske sangerinde i marts-udgaven af magasinet Vogue, skriver Female First.

- Da jeg var yngre, var der øjeblikke, hvor jeg sagde: "Jeg skal ikke have børn", og så var der øjeblikke, hvor jeg ville have fire. Men nu ved jeg, at jeg absolut vil have en mere, sagde sangeren, der dog samtidig ikke vil komme nærmere ind på, hvornår det sker.

Selv om stjerne-parret Beyoncé og Jay-Z er blandt de mest berømte mennesker i verden, håber parret, at deres børn får en normal barndom.

- Det er meget vigtigt for mig, at min datter er i stand til at opleve livet og gøre alle de ting, som ethvert barn skal kunne gøre, siger hun.

Den 31-årige stolte mor afslørede for nylig, at hendes datter er begyndt at tale.

- Det er en meget smuk periode i mit liv. At have et barn og hver dag se hende lære noget nyt.

Beyoncé har også rost hip hop-ægtefællen, hvis rigtige navn er Shawn Carter, for at være en kærlig mand, der støtter hende i alt, hvad hun gør.

- Min mand er utrolig. Han er så støttende, siger sangerinden, der til maj gæster Danmark.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst