BFC er klar til finaler
Første kam er lørdag klokken 15.30 i Randers Arena

Foto: Tex
BRØNDERSLEV:Så er der dømt DM-finaler for Brønderslev Floorball Club Vendsyssel i den danske Unihoc Floorball Liga og modstanderen er - næsten som sædvanligt - Rødovre FC.
Det er et hold, der absolut må betegnes som kæmpe- favoritter, efter at have vundet hele fire titler i træk, siger manager Henrik Dahl Nielsen fra BFC. Der spilles bedst af fem kampe og første finale spilles på neutral grund i Randers Arena, til DaFU’s DM stævne. Næste kampe spilles lørdag 11. april i Rødovre Stadionhal og tredje kamp i Brønderslev Hallen søndag 12. april.
- Set hen over sæsonen har BFC Vendsyssel været ramt af skader, sygdom og arbejdsopgaver, der har gjort at nogle spillere ikke har kunnet deltage 100 procent til træning og kampe. Dette har givet en masse bump og usammenhængende træninger, nye sammensætninger i kæderne til kampene, men også et helt fantastisk hold, der ikke lægger sig ned pga. lidt modstand.
- Man kæmper virkelig for hinanden, noget der gør truppen usædvanlig stærk, siger Henrik Dahl Nielsen. Desuden har vi gennem hele sæsonen haft en suveræn 12. mand i vores trofaste Hot Shots Fans. De har fulgt holdet i tykt og tyndt og heppet på os hjemme i Brønderslev Hallen eller på udebane. Det uanset om vi var bagud eller førte stort, en kæmpe motivation for spillere og ledere.
- Så vi vil kæmpe til sidste blodsdråbe for holdet og vores fans. vi giver ikke op bare fordi vi er bagud. Vi er BFC Vendsyssels Hot Shots og det er vi stolte af.
Lørdagens kamp spilles i Randers Arena klokken 15.30.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.