BFC Hot Shots vandt over AaB

BRØNDERSLEV:Brønderslev Floorball Club (BFC) vandt med 10 overskydende mål i kampen mod AaB Floorball. Sejren var på 13-3. - Men stadig sidder man med følelsen af, at det her er altså ikke godt nok. Jeg ved godt, at AaB pakkede sig foran målet og også at det er svært at spille mod et så defensivt indstillet hold, men indsatsen fra de fleste af spillerne var ikke et tophold i Floorball Ligaen værdigt, siger manager Henrik Dahl Nielsen. AaB vandt tredje periode med 2-1 og det siger en del om BFC's indsats på banen. - De to første perioder var vel godkendte. Vi vandt dem henholdsvis1-6 og 0-6, men tredje periode, hvor publikum troede at nu skulle der laves mål, ja der taber vi perioden 2-1. Jeg håber virkelig at det er sidste gang, vi møder op til kamp med den indstilling, siger Henrik Dahl Nielsen. Målscorerne var Alex Jensen tre, Finn Jespersgaard, Tim Jaltoft, hver to, Jesper Lykke, Nikolaj Kindberg, Jesper Lie, Peter Andreasen, Christofer Ahlén og Henrik Aho, hver et.