Brønderslev

BI - Bagterp IF 6 - 3

Det var en afgørende kamp for hjemmeholdet. Kunne BI slå Bagterp, ville holdet vinde puljen. Kampen startede godt for begge hold, der blev kæmpet i begge ender. Jonas i BI-målet havde en super redning, da Bagterp blev farlige. I den anden ende var Daniel også tæt på scoring, men bolden ville ikke i nettet. Da der var spillet 5 min. af kampen, opstod der klumpspil foran BIs mål, hvilket resulterede i at Bagterp bragte sig foran 0-1. Der skulle kun gå få minutter før Bagterp, igen scorede, og denne gang med et flot mål. Stillingen var nu 0-2, og der blev lidt stille blandt de ellers veloplagte BI forældre. BI holdet gav ikke op, og pressede de Bagterp alt det de havde lært, hvilket også gav resultat, da Tobias scorede et godt mål til 1-2. Nu var der var der lys forude, og kun få minutter efter kom der for alvor gang i BI. Rasmus BI lavede et super langskud 2-2. Et min. efter er Daniel BI på plettet med et andet fantastisk langskud til stillingen 3-2. Hjemmeholdets forældre, søskende og andet godt folk kunne igen høres. Målfesten forsatte 2 min. efter, hvor Armin bragte hjemmeholdet foran 4-2 med et flot mål. Bagterp var lidt rystede over den drejning kampen havde taget, men Kristoffer fra Bagterp bragte lidt spænding ind i kampen igen, da han scorede med et super flot langskud fra egen banehalvdel til stillingen 4- 3. Men selvom Bagterp havde et rigtigt godt forsvar, kunne de ikke holde BI fra at score. Ritter ramte netmaskerne til 5-3, og kort tid efter var Tobias BI på pletten og scorede kampens sidste mål til slutresultatet 6 -3. Det var en spændende kamp, og ikke mindst da BIs træner valgte, at bidrage med spændingen, da han udskiftede førstemålmanden ud i halvlegen. Men Jon i mål, og Jonas på banen klarede sig super. Sejren blev velfortjent fejret med Champagne. Kampens Small Star fra BI blev Jon Lundin, som spillede en god kamp både som markspiller og som målmand.