BI håber på sejr på udebane

BRØNDERSLEV: Omvendt de fleste fodboldhold er BI's jyllandsserie i øjeblikket bedst på udebane, og holdet har netop udebanefordelen i eftermiddag, hvor modstanderen bliver Grenå. Hidtil er det blevet til to BI-sejre på udebane i jyllandsserien, og først på ugen vandt BI'erne yderligere en udebanesejr, nemlig med 2-0 over Aabybros serie 2 i pokalturneringen. Skal BI slippe for at hænge fast i gruppen af bundhold, skal dagens kamp vindes. To point skiller de to mandskaber, idet Grenå har 12 point mod BI's 10. - Vi kommer til at spille på en prima bane i Grenå, der er stærkest på hjemmebane. Sidst, vi ude, besejrede VRI Århus 1-0, men kampen var spillemæssigt ikke den store nydelse. Kan vi finde samme gejst frem i Grenå, skulle det ikke være umuligt at få point igen, vurderer BI-træner, Carsten Søgaard. Anders Klæstrup fik en fin debut i VRI og beholder sin plads. Det samme gør Lars Jespersen, der gjorde det godt i pokaldysten mod Aabybro. Henrik Karlsen var sidst forhindret men er tilbage på holdet, og det samme er Michael Pedersen, der døjer med en skade. Anfører Jonas Jensen er forhindret, og det giver plads og sæsondebut til Jacob Badsberg. Jens Nørgaard er tvivlsom på grund af en skade, men han bliver testet inden afrejsen til Grenå. Endelig skal det nævnes, at Chr. Hardahl og Rune Lysgaard rykket ned på andetholdet for at give samme personer kamptræning. - Der er en god ånd på holdet i øjeblikket, og den tager vi forhåbentlig med på banen i Grenå. Samme sted skal vi vise, om vi er i stand til at vinde to udekampe i træk, er Carsten Søgaards slutkommentar. P.S.