BI-Håndbold får ny dametræner

BRØNDERSLEV: Efter lang tids søgen, er det lykkes BI-Håndbold at finde en dametræner til den kommende ny sæson. BI-damerne indleder træningen i aften i Brønderslev Hallen, og det bliver med Peter Houmøller ved roret. Den ny BI-træner kommer fra Tylstrup, og har tidligere fungeret som dametræner i Vodskov og 1919, Aalborg. I fjor holdt han et sabbatår, efter forinden at have træner herrejunior i Sulsted. - Vi har tegnet en ét årig kontrakt med den ny træner, men med mulighed for forlængelse. Det er glædeligt kontrakten er i hus, således vi for alvor kan få damespillerne i gang, fortæller formanden for BI-Håndbold, Launy Andersen. BI har en trup på 15-18 damespillere, der som udgangspunkt kun vil træne én gang om ugen. Der bliver samtræning med klubbens dameynglinge-spillere, således der kan trænes i kampsituationer. BI har til den ny sæson et hold i serie 1, samt to hold med i serie 3. Viser det sig at der kommer mange spillere til træning, påtænker klubben at tilmelde et ekstra hold i serie 3. P.S.