BI har kurs mod førstepladsen

BRØNDERSLEV: Det gælder førstepladsen i grundspillet, når BI Bordtennis i dag og i morgen afslutter grundspillet med to hjemmekampe. En storsejr i dag over bundholdet TPHU og sjer over topholdet Virum i morgen vil sikre holdet mindst en andenplads og dermed to point til grundspillet. Og optimismen er i top. - Vi kan ikke sige, at vi skal vinde 10 over TPHU. Men vi skal mindst vinde 8-2, og så tror jeg det er realistisk med en 6-4 sjr over Viurm. Vi plejer at have et godt tag på dem hjemme, siger Jan Lynge fra BI. Efter sejr over det tredje tophold, Køge Bugt, i sidste runde, er BI á point med både Køge og Virum, og dermed er der lagt op til en spændende sidste runde. Køge har to rimeligt lette kampe, mens Virum inden opgøret mod BI skal en tur til Esbjerg i dag. Til weekendens kampe stiller BI med den faste besætning: Morten Knudsen, Kim Høgsberg, Rasmus Jespersen og Sune Larsen. Vinder BI begge kampe er man foran Virum i pointstillingen, og i tilfælde af pointlighed slår holdet også Køge Bugt efter sejren i det indbyrdes opgør. søp