BI i kamp igen efter pause på to uger

Flauenskjold 7. september 2002 08:00

BRØNDERSLEV: Ses bort fra 0-2 pokalfinalen i forrige uge i Jysk Cup, har BI serie 4, 1 i fodbold holdt turneringspause i to uger, og derfor bør spillerne være ekstra sultne forud for kampen i eftermiddag på BI-Centeret mod Flauenskjold. Det ligner en overkommelig opgave for BI'erne, der stadig er på en suveræn førsteplads og uden nederlag i 15 kampe. Gæsterne fra Flauenskjold er i en noget anderledes situation, idet holdet ligger placeret akkurat lige over nedrykningsstregen. Før dagens kamp har BI 43 point, mens Flauenskjold står noteret for 17 point. - Vi nærmer os tiden, hvor oprykningen gerne skulle være i hus, men vi skal gøre arbejdet færdigt, og således have de tre point vi er farvorit til i dagens kamp. Flauenskjold må vi formode kommer til Brønderslev for at få point, idet de stadig er i nedrykninsfarer, så derfor skal vi ikke undervurdere dem, er oplægget fra BI-træner Knud Erik Christensen. BI's første- andenholdstrup er ramt af to karantæner forud for weekends kampe. På førsteholdet er det Michael Pedersen og på serie 4 I er det Rasmus Lindblad, der må stå over. Knud Erik Christensen har tillige spørgsmålstegn ud for Niels Grønbæk og Dan Taagard, der er tvivlsomme med skader - værst set det ud for sidstnævnte. Lars Larsen er også tvivlsom, idet han muligvis ikke kan nå frem til kampen grundet arbejde. - De mange tvivlspørgsmål gør at vores endelige opstillingen først er klar op til kampen fløjtes igang, siger Knud Erik Christensen. P.S.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...